Sogneaften: Peter Brandes kirkekunst. Mellem lidelse og glæde.

Sogneaften: Peter Brandes kirkekunst. Mellem lidelse og glæde.

Sogneaften: Peter Brandes kirkekunst. Mellem lidelse og glæde.

Tirsdag 21. april 2026, kl. 19:00
Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129, 5250 Odense SV

Kirkekunstneren Peter Brandes’ kirkekunst "Mellem lidelse og glæde"

Retrospektivt billedforedrag om Peter Brandes’ store kirkelige værk i ind- og udland.

Vi trænger ind i billedkunstneren Peter Brandes’ umådelige livsværk og fortolker de nøglemotiver, som han livet igennem har udviklet.

Brandes var dybt fortrolig med bibelske og kirkelige symboler og har på denne baggrund skabt personlige og vedkommende udtryk for tvivl og tro, helt til og med hans sidste store værk: Totaludsmykningen med en svævende Lazarus i Aarhus Domkirkes Ndr. Kapel.

Undervejs har kunstneren bevæget sig fra at være lidelsens stærke fortolker til også at udtrykke opstandelsestro og glæde, gerne udtrykt i gyldne relieffer, som reflekterer ‘det guddommelige lys’.
Peter Brandes bøjede sig ikke for håbløsheden. Kunstnerens sidste fokus var den svære forsoning mellem de hidtil uforligelige Abrahamssønner Isak og Ismael.

Peter Brandes har siden 1980’erne beriget danske og udenlandske kirker – herunder to domkirker – med tankevækkende skulpturer og malerier i abstrakt ekspressionistisk stil. Totaludsmykningen i Vejleå Kirke blev et gennembrudsværk med voldsomme lidelsesmotiver, som også rummer referencer til den holocaustskæbne, der overgik Brandes’ fædrene slægt.
Kunstneren tilføjede stadigt nye perspektiver, bl.a. med inspiration fra østkristne kirker.

Undervejs i billedforedraget trækkes der linjer til hustruen Maja Lisa Engelhardts motivverden med paralleller og med egenart.

Foredrag ved Birgitte Bech

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed