
21/08/2025 0 Kommentarer
Sangforedrag om Kim Larsen og kristendommen
Sangforedrag om Kim Larsen og kristendommen

En tour de force gennem kendte og mindre kendte Kim Larsen sange med fokus på det kristne i Kim Larsens poetiske tekstunivers.
Blandt andet ”Masser af succes”, ”Joanna” og ”Langebro”.
Masser af musik med lejlighed til at synge med undervejs.
Kim Larsen var ikke en kristen musiker, men hans tekster er fulde af kristendom. Som tidligere biskop Jan Lindhardt har udtrykt det: ”Ridser vi lidt i lakken hos danskerne, så træder kristendommen frem”.
Kim Larsen tilhørte 1968-oprøret, men han var opdraget i en kristen tradition, gik på Askov Højskole og blev uddannet skolelærer i en tid, hvor det kristne hørte naturligt med.
Trine Lunau, sangerinde fra Det Fynske Musikkonservatorium, spiller og synger, og Malene Aastrup, valgmenighedspræst i Ryslinge, fortolker teksterne.
Et dejligt og rørende foredrag, som fint formidler de kristne budskaber i Kim Larsens sange.
Foredraget er i kirken!
Kommentarer