
Sommerkoncert med Domino Ensemble i Sanderum kirke!
Domino Ensemble er en klassisk gruppe, som består af fem dedikerede og rutinerede musikere og fem instrumenter – obo, klarinet, horn, fagot og klaver. De har givet koncerter rundt omkring i Danmark, og de tilføjer løbende nye værker til repertoiret. Konstellationen med klaver og blæsere åbner nemlig døren op til en rigdom af kammermusik for duo, trio og kvartet, så de fem instrumenter kan sammensættes på kryds og tværs – ligesom dominobrikker.
Koncerten vil derfor byde på et blandet program af skønne toner og klangfarver fra de forskellige instrumenter og musikstykker.
Medvirkende: Freja Arendt, obo, Tine Maj Kofoed Antonsen, klarinet, Ulrik Kofoed Antonsen, horn, Christina Andersen, fagot og Ida Hovalt Jensen, klaver.
Fri adgang
Foto: Ard Jongsma