Fødselsregistrering
En fødsel skal registreres senest 14 dage, efter at den har fundet sted. Barnet bliver herved endeligt optaget i CPR.
Barnets fødsel skal anmeldes til kirkekontoret i det sogn moderen har bopæl i.
Fødselsanmeldelsen udleveres af jordemoderen efter fødslen, alternativt kan den hentes på:
https://www.personregistrering.dk/fileadmin/pdfs/print/Fodselsanmeldelse.pdf
eller fås ved henvendelse til kirkens kontor.
Tjek hvilket sogn du hører til på:
http://www.sogn.dk/index.php?mod=sogn&func=soegDitSogn
Faderskab:
Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, skal I erklære det via blanketten ”Omsorgs- og ansvarserklæring”. Den udleveres ligeledes af jordemoderen, oftest allerede i graviditeten. Alternavtivt kan den hentes på https://www.personregistrering.dk/fileadmin/pdfs/print/Faderskabsblanket_01.pdf
eller fås ved henvendelse til kirkens kontor.
O- og a-erklæringen skal indleveres sammen med fødselsanmeldelsen og faderskabet fastslås ud fra denne. I får automatisk fælles forældremyndighed over jeres barn.
Er I gift registreres faderskabet automatisk.
Fødsel og faderskab kan også anmeldes elektronisk, hvis du har en digital signatur.
Læs mere om digital signatur på: www.digitalsignatur.dk