En person, som ønsker at ændre sit fornavn, mellemnavn eller efternavn, kan som regel få navneændringen foretaget ved at henvende sig til personregisterføreren, det vil sige kirkekontoret, i bopælssognet.
For personer, der er født i Sønderjylland, gælder dog særlige regler.
Visse navneændringer kan ikke gennemføres i sognet (eller hos personregisterføreren i Sønderjylland), men skal gennemføres af statsamtet. Sognet (eller personregisterføreren) vil i disse tilfælde sende ansøgningen om navneændring til statsamtet.
Blanketter til brug ved navneændring kan findes og udfyldes på:
https://www.personregistrering.dk/fileadmin/pdfs/print/Navneaendring.pdf
Opmærksomheden henledes på, at der er pålagt et gebyr på navneændringer - på 430 kr.
Navneændring på bryllupsdagen er gebyrfri.
Man kan finde mere information om navneændringer på Familiestyrelsens hjemmeside om navne:
http://www.familiestyrelsen.dk/navne/